Emballage lidt ud over det sædvanlige | Rosendahls

Emballage lidt ud over det sædvanlige

Inspireret af sine italienske kollegaer, kom Flying Tiger Copenhagen i Danmark, til Stibo Complete med en helt særlig opgave.

De efterspurgte en ny Flying Tiger Copenhagen-emballage – i menneskestørrelse.

Inspirationen kom fra et event afholdt på det italienske marked, hvor en enorm Flying Tiger Copenhagen-æske blev opstillet ved juletid, så forbipasserende kunne forevige sig selv i kassen og dermed forære sig selv i gave til jul.

En helt særlig opgave

Stibo Complete fik således til opgave at fremstille en lignende æske, dog tilpasset de danske vejrforhold.

Løsningen blev en æske af letvægtsplader i kanalplast med en bikube-struktur, som gør æsken stærk og samtidig øger fleksibiliteten.

Æskerne er blevet brugt til adskillelige events henover sommeren i mange af Flying Tiger Copenhagens butikker. Forbipasserende finder dem sjove og vil gerne fotograferes i æsken, hvorefter billedet deles under hastagget #FlyingTiger.

”Æskerne er en kæmpe succes, og der er allerede planlagt endnu flere events i flere af landets storcentre, hvor æskerne skal opstilles."
Barbara Schmidt
Marketing Coordinator hos Flying Tiger Copenhagen, Danmark
Stibo Complete - Emballage lidt ud over det sædvanlige
Stibo Complete - Emballage lidt ud over det sædvanlige

Stor PR-værdi

Flying Tiger Copenhagens nye adm. direktør Mette Maix, blev så begejstret for idéen, at hun lod sig fotografere i æsken i forbindelse med en artikel i Jyllands Posten.

Stibo Complete - Emballage lidt ud over det sædvanlige

En del af en større helhed

Udover denne anderledes specialfremstilling leverer Stibo Complete desuden fast en lang række markedsføringsmaterialer til Flying Tiger Copenhagen. Eksempelvis leverer vi månedlige butiksplakater og vinduesfolier samt månedlige tilbudsaviser til ca. 800 butikker over hele verden.

I 2017 og 2018 har vi stået bag kædens store julekatalog, ligesom vi løbende hjælper med fremstillingen af forskellige andre produkter, såsom badges, brætspil til internt brug og meget mere.

Stibo Complete - Emballage lidt ud over det sædvanlige

Relevante cases