Redesign af fagbladet LABORANTEN | Rosendahls

Redesign af fagbladet LABORANTEN

LABORANTEN udkommer 10 gange om året i et oplag på 10.000 eksemplarer. Bladet udgives af Dansk Laborant-Forening, som er tilsluttet HK.  

Vi har, gennem mange år, haft fornøjelsen af at designe, layoute og ombryde Dansk Laborant-Forenings fagblad LABORANTEN.

Vi har en fast grafiker på opgaven, som – udover at være layouter – står for at koordinere med redaktionen på seks personer, medlemmer og forfattere, der indleverer tekster og billeder. Det er vores grafikers opgave at få den samlede mængde stof til at gå op med antallet af sider i bladet.

Vores layouter bidrager med illustrationer og billeder, hvor det er nødvendigt, og spiller derfor en aktiv rolle i forhold til det færdige produkt og udtryk.

Bedre læseroplevelse

Da LABORANTEN skulle re-designes, var vores layouters mål at skabe et mere roligt, struktureret og stramt design.

Det blev indfriet, og læserne har nu nemmere ved at navigere rundt i bladet og danne sig et overblik, hvilket er vigtigt for målgruppen.

"Et mangeårigt samarbejde med Tine Brøns på fagbladet LABORANTEN har betydet, at vi som kunde ved, at Tine Brøns har en god forståelse for, hvilken målgruppe der er tale om. Som kunde lægger vi stor vægt på, at illustrationer og fotos skal være noget, som læserne kan identificere sig med og her finder Tine Brøns, på baggrund af hendes indsigt i fagets profil, de helt rette løsninger. Tine Brøns har samtidig en god forståelse for, at en stor del af bladets indhold og korrekturlæsning sker via frivillige hænder. Det samarbejde mellem den professionelle layouter og vores frivillige fungerer upåklageligt," lyder det fra Susanne Bahne Hansen, der er formand i Dansk Laborant-Forening.

 

Kontakt Heidi Agerup Juhl og hør mere om, hvordan vi kan løfte dit magasin.

+45 76 10 11 85

hju@rosendahls.dk

Stibo Complete - Redesign af fagbladet LABORANTEN
Selv sene ændringer i layoutprocessen bliver taget imod med et ”det kan godt lade sig gøre” – den fleksibilitet har stor værdi for os som kunde.
Susanne Bahne Hansen
Formand i Dansk Laborant-Forening
Stibo Complete - Redesign af fagbladet LABORANTEN
Stibo Complete - Redesign af fagbladet LABORANTEN
Stibo Complete - Redesign af fagbladet LABORANTEN

Relevante cases